Køb af kat


Generele råd om køb af kat

  • Kig på katten! Den skal se sund og vel tilpads ud. Alt andet er ikke acceptabelt.
  • Lad være med at købe et dyr der ikke er sundt, eller på anden måde er sølle! Så hjælper du bare sælger med at fortsætte forretningen.
  • Besøg kattens hjem, hvor du køber den fra. Hvis det ikke ser fornuftigt ud, så vend om! Køb aldrig en kat uden at se hvor den kommer fra!
  • Efter besøget, så tag hjem og tænk over det. Du skal aldrig købe en kat på en pludselig indskydelse. Og vend så tilbage, hvis du mener det.
  • Accepter ikke at få medicin med i købet. Køb kun en rask kat! (seriøse opdrætterforbund forbyder andet)
  • Generelt bør killinger ikke sælges som ene-kat eller som selskab til for gamle katte – de skal have nogenlunde jævnaldrende katte at lege med.

De ovennævnte punkter er for at undgå at du støtter uforsvarligt hold/salg af katte.

  • Hvis katten ikke har stamtavle som racekat, er den en huskat i lovmæssig forstand. Uanset hvad sælger ellers siger!
  • Ifølge en afgørelse fra forbrugerombudsmanden er værdien af en huskat ca. 700 Kr. (2015) Uanset hvad du har givet for den! Det betyder ikke at det er en dårlig kat, eller at den ikke kan være mere værd for visse personer, men det er den maximale værdi som du kan regne med at få en eventuel erstatning for.
  • Hvis du køber racekat, så spørg ind til kendte sygdomme for racen, og spørg hvad katten er testet for. Seriøse opdrættere tester for kendte sygdomme.
  • Hvis du ikke har råd til at købe to racekillinger, så køb én plus en anden killing, som fint kan være huskat, internats-kat el. lign. Killinger skal bare ikke være alene.
  • Forskellige racer af katte har forskellige race-typiske personligheder. Snak med opdrætteren om hvad der er typisk for dennes race.
  • I det hele taget: Snak med sælger! Få et indtryk af hvad der er for et sted du køber kat fra. Du skal have en god mave-fornemmelse!

Held og lykke med køb af kat! Og gerne fra Wijelo 😉