12. marts 2011. Vores debut på en TICA udstilling.

Wijelo_thumbnail

Så blev det vores tur til at prøve et helt andet udstillingssystem på Viking Cats udstilling i Albertslund.
På en TICA udstilling skal katten op hos flere dommere i ringe, og kan efterfølgende også blive udtaget til finaler i de enkelte udstillingsringe. Det kræver at katten kan lide at være på udstilling og kan håndtere stresset ved at skulle ud og ind af buret flere gange på en enkelt dag.

Callisto

2011-03-12

Vi havde taget Callisto med og var meget spændt på forløbet. I første ring hos den spanske dommer Eduard Borras fik han til vores store glæde en finale i ALLBREED, som dækker alle racer. Her fik han en 9. plads ud af de ti finalister, men da det i sig selv var superflot at nå finalen blandt 29 katte, blev vi rigtig stolte af vores dejlige dreng.
I de næste tre ringe fik han ingen finaler, men tog alt virakken med rimeligt godt humør og i sidste ring fik han sørme en finaleplads mere hos den engelske dommer Phillipa Holmes, som endte med at give ham en flot 3. plads blandt alle hendes korthårs-kastrater.

Callisto

2011-03-12

Med alle bedømmelserne og de to finaler fik Callisto 500 point i TICA, hvilket rækker til den første titel: Champion Alter. Super flot af vores dejlige selvsikre mis, der også fik tid til at charmere nogle fra publikum undervejs.