16. marts 2013 Aby Breed BIS i Fredericia

Wijelo_thumbnail

Vi var lørdag de glade deltagere i det andet Aby Breed Bis i Fife’s historie. Tænk at det kun er i lille Danmark vi kan samle 50 Abyer på en enkelt udstilling.
I går var vi kun lige 50, men alle dukkede op og her var næsten alle farver – kun Fawnsølv var ikke at finde på udstillingen. Her var flere udenlandske udstillere end sidste år; Hele vejen fra Polen var der kommet udstillere for at deltage – Superflot.
Vi havde Darcy og Eddie med i et stort felt på 24 vildtfarvede abyer, så der var konkurrence om alle certifikater, og vi forventede os derfor ikke det store.
Darcy tog det meget bedre end vi havde forventet og bortset fra et pat enkelte små hvæs på dommerbordet gjorde han en god figur. Han er forhåbentlig ved at blive voksen. Martti Peltonen elskede hans type og kun hans blege farve fik lidt kritik. Han konkurrent havde derimod masser af farve, men haltede måske lidt på typen, så vi var absolut ikke sikre på certifikatet. Men Martti var tilsyneladende ikke i tvivl – Darcy fik sit 3. CAC og er nu Champion. Til nominering og BIV var konkurrencen alt for hård og det var ganske fortjent at vores dreng ikke gik videre, men vi er stadig rigtig tilfredse.
Så var det den lille Eddie’s tur, og han var bare tyve ben når Martti prøvede at holde ham, men på bordet havde han en fest og smed sig storspindende på dommerens papirer. Han fik utroligt meget ros for sin pels og kondition. Martti sagde, at det for ham var dagens bedste pels, WOW godt gået når man ikke har vasket kat. Farven var “outstanding for age” og han havde en rigtig god krop. Hans ører kunne være lidt større og sad måske marginalt lidt for højt. Han havde konkurrence af en lille pæn pige til NOM, men fik det uden problemer. Til BIV skulle han op mod en norsk ejet killing og Eddie fik sørme også sit første BIV. vi er bare så stolte af vores lille dreng.
På scenen var han i et meget stærkt panel oppe mod to skønnne damer, en sorrel og en blå. Vi vidste at her kunne han vist ikke stille meget op og fik ret, da den blå pige vandt BIS. Men Lone kunne hente en glad dreng hos en grinende steward som fortalte at han bare havde været en stor spindende sprællemand deroppe, og at det havde været en fornøjelse at stå med en så glad kat.
1000 tak til Jyrak for et super arrangement, hvor alt klappede flot og tiden holdt, så vi kunne komme hjemad i god tid.