20. juni 2015: Breed BIS i Vejle

Wijelo_thumbnail

Lørdag d. 20. juni var vi til Aby/Somali Breed BIS i Vejle.
Breed BIS er en specialudstilling som fokuserer på en enkelt race. Abyssinier og Somali er søskende-racer, og tæller i denne sammenhæng som en.

Mindste misling, Hayley var oppe hos Laura og fik en super bedømmelse og sit første EX1, især krop og pelskvalitet fik masser af roser. Til BIV (Best In Variant) blev hun nr. 2 efter Rikke Høsts smukke Qula Kay, som blev kåret som BIS (Best In Show).
Nomineringen til sceneshowet tabte hun til en smuk sølvaby, men igen fik hun masser af roser, og bedst af alt, hun tog bare alt med masser af overskud og godt humør.

Hawaii startede dagen med at blive MEGET vred på dyrlægen, og jeg var derfor ikke helt tryg ved hende, da vi skulle til bedømmelse. Vi kom desværre til at vente ret længe, da bedømmelsen før os tog ret lang tid. Dette gjorde ikke noget godt for Lones og primadonnaens nerver, så det var en noget utilfreds dame som landede på dommerens bord. Heldigvis tog Marie Westerlund det helt roligt og fik Hawaii til at falde meget til ro. Vi fik en rigtig fin bedømmelse med masser af ros. Hawaii kunne godt bruge lidt mere tyngde, men det var hun sikke på, at hun nok skulle få efter det første kuld. Hawaii endte med at slappe nogenlunde af, og kunne til sidst også lege lidt på bordet. Vi mente dog hun havde gjort rigeligt og trak hende fra BIV og NOM. Så hun gik ned med sit sidste CAC og er nu Champion. Helt Fint!

Sidst men absolut ikke mindst havde vi jo Eddie med, og det gik forrygende! Vores skønne dreng var som sædvanligt supersød og charmerende på bordet og fik uden problemer sit 6. CAPS. Der var ikke nok kastrater til BIV så både Eddie og vinderen over alle vindere, Kaj, skulle begge op til NOM mod en fin Somali.
Luigi sendte somalien ned som den første og så stod vi igen igen overfor Kaj, som vi har tabt til utallige gange. Kaj var i superflot pelskondition og jeg forventede intet, men sørme om ikke dommeren bedst kunne lide Eddie's type og gav ham NOM.
På scenen var han oppe mod en sorrel aby og en skøn blå somali, meeen Eddie vandt med alle tre dommerstemmer. .
Det endte med BOX (Best Of best, Oposite sex) da vores unge dreng trods alt ikke kunne slå den smukke smukke Somali, Caitlin. Men jeg var super stolt alligevel.

Oveni i dette her skal det da nævnes at det også gik super godt for vores to "dele-hankatte" Des Cavalier Solar Energy og Wild Forest Aramis of Marica. Begge drengene fik super bedømmelser og blev begge nomineret.

En super dag med ufattelig mange præmier og gaver – ikke mindst takket være en utrolig stor indsats fra Kaj's ejer Pia, som har været fantastisk til at finde sponsorer til Breed BIS. Knus Lone