24. oktober 2011. En russisk amerikaner kommer til landet

Wijelo_thumbnail

Vi har sammen med en god veninde i lang tid arbejdet på at finde en spændende avlshan fra udlandet, og nu er det endelig lykkedes.
Tirsdag den 24. oktober kom vores dreng – Magicshine Fire Storm endelig til landet . Han kommer fra Rusland og hans rejse til Danmark var lang og med en del forviklinger. Vores samarbejdspartner skulle hente ham i Moskva, og billet frem og tilbage var booket, med 3½ time i Moskva lufthavn før flyveturen retur. Der var anskaffet visa til Rusland for et enkelt døgn og der var sørget for engelsktalende hjælp i Moskva, så alt burde være gået uden problemer.
Desværre var flyet fra Købehavn til Moskva aflyst og billetten blev ombooket til at andet fly via Stockholm, og da dette fly ankom til Moskva, havde vores veninde kun 60 min. til at få klaret alt vedr. overdragelse og dyrlægekontrol. Dette var lige akkurat ikke nok og hun missede flyet. Nu var gode råd dyre. Visum udløb ved midnat, så der skulle hun og Fire Storm være ude af landet, så vi måtte i gang med at finde en løsning. Der blev fundet et fly til Riga og herfra videre til København, hvor de to trætte rejsende landede kl. 07.25 om morgenen .
Vores dejlige dreng havde klaret turen superflot og sad og spandt på skødet af mig på turen fra lufthavnen. Sikken et overskud og dejligt temperament.
Her er han – Magicshine Firestorm – aka- Stormy: