30. december 2011 – Dramatisk kejsersnit.

Wijelo_thumbnail

Batari gik i fødsel dagen natten til den 30. december, på dag 66 i hendes drægtighed, hvilket var 3 dage senere end forventet. Da hun fredag formiddag omkring kl. 11.00 efter lang tid med presseveer, begyndte at blive træt, tog vi hende en tur til dyrlægen, blot for en sikkerheds skyld.
Dyrlægen konstaterede desværre, at hun efter vandafgang kl. 04.00 og presseveer siden kl. 07.00 overhovedet ikke var blokket ud. Så han mente der var stor risiko for at hun ikke kunne føde selv. Desuden var hun ved at være træt, så hun skulle ikke ligge længe med veer mere.
Lone var med til kejsersnittet – stor oplevelse.
Der var kun en enkelt stor killing. En vildtfarvet dreng på 105 gr. Han lå presset godt ned i bækkenet og havde det ikke for godt. Kun en god hjertelyd gav håb om liv i den lille mand, da han kom ud. Havde vi vente meget længere havde han helt sikkert ikke klaret den.
To søde klinikassistenter kæmpede hårdt og længe før han tog det første åndedrag af sig selv. Både det hårde og lange forløb samt bedøvelsen via mormis havde påvirket ham rigtig meget.
Der var et tidspunkt, hvor vi ikke regnede med at der kom liv i ham, men har er en rigtig lille fighter og gav heldigvis ikke op.
Da han havde været stor og ligget lidt akavet i Batari, måtte dyrlægen lave et lidt større snit end ellers, og det tog pænt lang tid at få syet sammen igen. Batari blødte en del og hjertelyden faldt, så også for hendes vedkommende var det en nervepirrende oplevelse.
Batari var meget fortumlet efter den hårde omgang, og vi var en kort overgang nervøse for at hun ikke ville acceptere den lille mand. Heldigvis går det nu meget bedre og efter 48 timer, har han taget ca. 25 gram på og der er faldet ro på i fødekassen.
Se billeder på siden med killinger.