30. oktober 2010. Batari 10 uger.

Wijelo_thumbnail

Nu er vores lille baronesse næsten 10 uger, og der er efterhånden fuld fart over feltet. Sidste fredag var hun til dyrlægen for at få sin første vaccination og sit første sundhedscheck.
Det gik bare super godt. Hun var lidt lille men fuld af liv og Dr. Stig havde store vanskeligheder med at holde styr på damen. Hun havde ingen navlebrok og hendes knæled var godt faste, så nu er det sikkert, at hun bliver boende hos os som ny avlshun.
I dag var hun i haven for første gang, da vejret var dejligt mildt, og hun nød det i fulde drag. Der var mange spændende ting, som skulle undersøges og masser af plads til vilde løbeture med de store misser. Det var skønt at se hende udfolde sig på slap line, og vi fik taget en masse skønne billeder i det dejlige bløde lys.

Batari, Mira og Ayana

2010-10-30

Vi regner i øvrigt med at Batari skal have sin udstillingsdebut på Racekattens juleudstilling i Svinninge d. 5. december, så der glæder vi os til at vise hende frem.