9. januar 2013

Wijelo_thumbnail

Vi har i løbet af efteråret været på flere udstillinger med lidt blandende resultater. Højdepunktet var i Vamdrup d. 08. september, hvor Darcy til vores store glæde først fik et flot BIV over flere rigtig smukke vildtfarvede fertile abyer og derefter også blev Best In Show.
Han er dog blevet lidt træt af udstillinger og har på de sidste været i ret dårligt humør, så han får derfor en lille pause.
Edison havde sin udstillingsdebut på Racekattens juleudstilling d. 2. december og tog det hele i super stil. Han spandt og nussede med dommeren og fik da også charmeret sig til en flot nominering. På scenen fik han en enkelt stemme ud af 3, men stolte var vi, og med dette resultat er han allerede kvalificeret i World Show i Aalborg til Oktober.
Cassie var på kærlighedsbesøg hos Stormy i midten af December og det ser, til vores store glæde, ud til at der er killinger på vej, med forventet fødsel ultimo februar.
Vores hjemmeside er nu blevet opdateret med ny udstillingsresultater og Edison har fået sin egen side.