Maj 2013 TICA udstilling i Rødovre Centrum

Wijelo_thumbnail

Den 25. og 26. maj havde Viking Cats arrangeret en mindre TICA udstilling i Rødovre Centrum og vi syntes det ville være en god prøve for Energy og Eddie at forsøge sig med den lidt anderledes udstillingsform – og vi må sige det var en STOR succes.

Vores egen hjemmelavede Eddie fik plads i alle 9 finaler henover weekenden og endte med følgende flotte resultat:

  • 2 x 1. plads – heraf en i Allbreed, hvor alle racer dyster mod hinanden.
  • 4 x 2. plads – heraf 2 i Allbreed
  • 3 x 4. plads – heraf 2 i Allbreed

Det betyder at Eddie fik 1970 point på sin første TICA udstilling som voksen og dermed allerede er Triple Grand Champion Alter (Alter = kastrat). Vi er fantastisk stolte og vil fortsætte med at udstille ham i dette forbund sideløbende med udstillingerne i FIFé.

Energy gik til utroligt nok endnu bedre. Han fik følgende placeringer:

  • 3 x 1. plads – heraf 2 i Allbreed
  • 6 x 2. plads – heraf 4 i Allbreed.

Han blev som killing faktisk udstillingens bedste kat, når alle point blev talt sammen. Da killinger ikke tager titler, kan han ikke rigtig bruge det til noget, men det var alligevel stort, og bekræftede for os, at det var helt rigtigt at hente ham hjem fra Rusland.