Sommer 2011

Wijelo_thumbnail

Så er der pludselig gået mere end 5 mdr.  siden sidste opdatering. Vi har haft en del at se til på familiefronten så derfor har der ikke været så meget tid til hjemmesiden.
Vi var på Roskilde Dyrskue to dejlige sommerdage i juni, og her gik det rigtig godt. Om lørdagen blev Cheetah nr. 2 i konkurrencen om dagens Mis Dyrskue og om søndagen vandt Batari titlen. Så vi kunne slæbe en masse dejlige præmier med hjem. Det er skønt at have aktive og kælne katte med til sådan et arrangement, hvor mange forskellige mennesker kommer forbi. Super reklame for vores dejlig race. 🙂

Den 2. juli var vi på udstilling i Brejning hos Katteklubben. Vi havde Ayana og hendes to killinger med, og det gik fint. Ayana tog sit første CAP og klarede det flot hos dommeren, og killingerne syntes det hele var rigtig skægt.  Chalice blev ovenikøbet blev nomineret af Marianne Roth og fik også en enkelt stemme på scenen.
Midt i Juli flyttede Chalice hjemmefra ned til vores gode veninde Margith Hærslev og hendes opdræt Marica. Vores lille pige tog det rigtig flot, selvom det  var en stor omvæltning at komme ned til et stort sted med mange katte og hunde.
Den 6. august var vi på Daraks udstilling i Tune. Her fik Ayana igen CAP og Cassiopiea fik EX 1, hvilket vi kunne være godt tilfredse med. Batari var også med, men hun er ikke glad for udstillinger og det gik heller ikke supergodt. Hun blev EX3 ud af 3. Såååå….

Batari trives heller ikke alt for godt herhjemme, da hun er meget bange for Ayana og Cheetah. Vi tror hun må have fået en ordentlig omgang af de to damer på et tidspunkt 🙁 Så i øjeblikket bor hun i vores soveværelse med lejlighedsvis selskab af Cassiopeia, som hun heldigvis godt kan hygge sig med.
Planen er at Batari nu får sig et kuld killinger og herefter skal finde sig et nyt hjem, hvor hun kan få det mere roligt. De ideelle ville være, hvis hun, når den tid kommer, kan flytte hjemmefra med en af hendes killinger.

Til sidst må vi skrive at vi desværre af forskellige grunde måtte sige farvel til vores elskede Callisto den 15. august.  Hvil i fred smukke dreng. Du er dybt savnet.