World Show 2015 i Malmö

Wijelo_thumbnail

Vi drog afsted med tre skønne katte:
Eddie, aka Fife GIP – Tica SGCA RW Wijelo's Electric Edison
Hayley, aka Wijelo’s Happy Hayley – ungdyr
Yoshi, aka Marica Soft Yoshi the Dragon – ungdyr.

Vores mål og forhåbninger gik på at Eddie kunne få sit sidste certifikat i klasse 4 og således blive Supreme Premier på World Show. Alt derudover ville være ren bonus.

Det var en kæmpe udstilling med 1955 katte fra hele verden, og med 59 tilmeldte abyer og 36 tilmeldte somalier kunne intet regnes for sikkert.

Eddie var den første på bordet. Alle vildtfarvede aby kastrater skulle op først hos Fabrice Calmes. Vi måtte ikke selv fremvise vores dreng, så vi kunne kun se til og håbe han ville gøre det godt i stewardens hænder. Selvfølgelig gik det godt! Eddie var glad og fuld af overskud så både dommer og steward blev charmeret. Han fik en super bedømmelse og det sidste CAPS – Så var han Supreme.

Han skulle op mod to ældre aby kastrater som begge havde deres Supremetitler, men sørme ikke om dommeren foretrak Eddie og gav ham BIV. Vi var bare så stolte – og fik besked på at vende retur til nominering senere på dagen.

Derefter var det Hayleys tur, og selvom vi ikke kunne stå med hende selv gik det rigtig fint og hun fik sit EX1 uden problemer. Til BIV tabte hun til en gudeskøn og meget showvant killing. Helt ok. Men også hun skulle retur til nominering.

Lille Yoshi var sidste mand på bordet. Han var eneste fawn somali på hele showet og dermed lidt af et særsyn. Han gjorde det super godt og hyggede sig med leg på bordet hos dommer Karl Preiss, som roste ham meget. Endnu et fint EX 1. og retur til Nom.

Margith havde både Energy og Aramis med og også for dem gik det godt, de fik begge deres certifikater og fine bedømmelser, og Aramis blev dermed Grand International Champion på denne udstilling. Aramis blev slået af en anden vildtfarvet dreng til Biv og skulle derfor ikke op igen, men dommeren gerne ville se Energy igen til nominering senere på dagen.

De næste par timer gik med at holde intenst øje på storskærmen efter tegn på at det var tid til at komme op igen. Fabrice Calmes overraskede os lidt ved at tage nominering af kastraterne midt i det hele, da han efter bedømmelse af Ocikattene have set dem alle, så pludselig stod der en steward nede ved os og spurgte efter Eddie. Hos dommeren var det igen vores søde steward som skulle hold vores dreng. Og Eddie er ikke alt for glad for at blive holdt i stræk, men det gik supergodt og til vores store glæde blev han valgt til at skulle på scenen…..Vores hjemmelavede dreng var pludselig mellem de 11 bedste kastrater i verden!

Eddie 2015-10-24

Eddie 2015-10-24

Energy var næste kat til nom og har var ikke alt for oplagt – så næsten ud som om han sov, og i et felt på 7 flotte fertile drenge gik det ikke. Han blev sorteret fra som nr. 4.

Så var det ungdyrenes tur hos Karl og både Yoshi og Hayley skulle jo op. Jeg rystede stadig efter Eddies nominering så det måtte være Morten som bar vores lille livlige tøs, og så holdt jeg Yoshi. Der var to abyer og to somalier til nominering og dommeren sorterede først en fra hver race fra. Yoshi og den lille fawn aby blev sendt ned, så valget stod mellem Haley og en stor veludviklet sorrel somalidreng. Det tog evigheder og dommeren var meget i tvivl. Hayley gjorde det så fint og viste sig superflot frem, men tabte med et knurhår til Somalien. Tænk at være så tæt på at have fået to katte fra vores opdræt på scenen til et World Show.

Efter en god nats søvn og ændring til vintertid var vi klar til søndagen i Malmö Messecenter. Eddie skulle på scenen i den sidste kategori så vi havde ro på indtil kl. 15.00. Der var mange som kom forbi og ville sige tillykke og hilse på, så tiden fløj afsted. Lidt i 3 gjorde vi ham klar og så bar Morten ham op i dommeringen.

Det var et meget stort øjeblik da 11 stewarder bar de 11 nominerede katte ind på scenen, hvor der stod 11 borde ved 11 dommere klar. Vi var lidt nervøse for hvordan Eddie ville klare alt larmen og det at blive båret fra bord til bord, men igen gjorde han vores frygt til skamme. Han gjorde det superflot og havde overskud til at nusse næse med dommerne og charme med halen lige i vejret.

Efter dommerne var færdig var der tre katte som havde fået stemmer, og resten blev bedt og at gå ned. Her var Eddie iblandt men vi var glade alligevel, det svarer til en delt 4. plads på verdens største katteshow, og var langt mere end hvad vi havde forventet.

Der var flere der havde gjort noget ekstra ud af at det var World Show. Vores bidrag var Mortens hjemmebryggede "Wonderful Wijelo at World Show 2015" -øl. En stærk (7-8%), mørk ale, som blev rost af alle som smagte. Som fjeren i hatten var der lavet et lille antal flasker med en alternativ etiket: "Wijelo's Electric Edison Supreme Premier" og dertil et billede af Eddie – de kom først frem da Eddie havde fået sin bedømmelse, og det dermed var sikkert at han var Supreme. En af disse flasker fandt vej til Fabrice Calmes, dommeren der havde bedømt ham, da showet var overstået. Han blev glædeligt overrasket!

World Show 2015 bur

World Show 2015 bur