Købsbetingelser
Køb af killing fra Wijelo Abyssiniere
Prisen for en killing ligger på ca. kr 4.000,00 – 4.500,00. Hertil skal lægges kr 1.000,00 pr. hankilling og 1.500,00 pr. hunkilling. Dette beløb dækker omkostninger til neutralisation mm.
Der ydes rabat ved samlet køb af flere katte.
Prisen inkluderer:
- Købskontrakt.
- Felis Danica Stamtavle.
- Kopi af DNA attest på forældrekattene for PRA og PKD.
- Sundhedscheck incl. check for PL (løse knæled).
- Sundhedsbog fra Skovlunde Dyreklinik.
- 2 gange basisvaccination – første gang i uge 8-10 anden gang i uge 13-14 ved neutralisation.
- Neutralisation samt øremærkning eller chipmærkning.
- Registrering i Dansk Katteregister.
- Killingeflyttepakke med bla. Mad til 14 dage, CD med billeder, lidt legetøj.
- Levering i nyt hjem.
- Livslang support og vejledning.
Reservationsbeløb på kr. 500,00 betales ved endelig bestilling af killingen og modregnes ved levering i den endelige salgspris. Reservationsbeløbet er ment som sikkerhed for både køber og sælger. Er dette betalt vil killingen ikke kunne sælges til anden side og samtidig vil det være at betragte som bindende interesse fra køber side. Afbestilles killingen inden uge 13-14 tilbagebetales hele reservationsbeløbet , men ved senere afbestilling vil der ikke ske nogen tilbagebetaling.
Da killingen neutraliseres inden fraflytning leveres den først fra uge 15-16.
Katte sælges ikke til fritløb, og killinger sælges under ingen omstændigheder som enekat.
Der er 14 dages ubetinget returret, hvor køber får købsprisen retur minus 500,00 kr., og derudover tilbyder sælger til en hver tid, at være behjælpelig med at finde nyt hjem til katten, såfremt den af en eller anden årsag ikke kan blive i sit nye hjem.
Sælger forbeholder sig ret til at afvise købere.